Har du tænkt på, hvorfor nogle virker til at kunne spise, hvad de vil, uden at tage på? Ny forskning giver os svaret og tips til, hvad du kan gøre.
Nogle mennesker virker til at have en helt speciel forbrænding, som gør, at de kan spise, hvad de vil, og alligevel forblive slanke. Klinisk ernæringsfysiolog, Lisa Bolting, kalder det for «luksus-forbrænding» i denne artikel i netavisen. Dette fænomen har været interessant for mange forskere at se nærmere på. Og sundhedsekspert, Johannes Mocher, mener, at det faktisk er tilfældet, at forbrændingen hos disse mennesker er anderledes.
- Vi kan se, at fordøjelsesprocessen hos disse heldige mennesker, som kan spise helt usundt over mange år uden at tage på, er helt speciel, siger han.
For mens mange er optaget af at undgå bestemte madvarer og spise små portioner, er den måde, som kroppen fordøjer og udnytter maden på endnu vigtigere, mener Mocher. Med denne nye viden, kan vi udforske nye og mere bæredygtige fremgangsmåder til at tabe sig – hvilket kan komme millioner af mennesker til gode.
Derfor mislykkes de fleste slankekure
Ifølge Nationale folkesundhedsundersøgelse fra 2020 prøver to tredjedele af befolkningen enten på at tabe sig eller at gøre en indsats for at holde vægten stabil. For nogle handler det mest om at holde livsstilssygdomme væk, derudover bedre trivsel, livskvalitet og en øget forventet levealder. Men der er også mange, som tænker på udseendet. Det er et naturligt ønske, både for at føle sig attraktiv i andres øjne, men ikke mindst for sin egen selvtillid, siger ernæringsfysiolog Linda Hoffenbach.
Desværre viser det sig, at mere end 80 procent mislykkes med intentionerne om en sundere livsstil, de fleste inden der er gået en måned. Det siger læge, Ole Petter Hjelle, i denne artikel. Nogle ender også med at tage mere på i vægt, end de havde som udgangspunkt. For vores viljestyrke er en begrænset størrelse, som bliver endnu mindre, når vi er sultne. Derfor er det meget svært at sulte sig ned i vægt:
- Hvis du nægter dig selv, det du har lyst til, som mad i det her tilfælde, vil du få endnu mere lyst til det, forklarer Hoffenbach.
Ifølge Nationale folkesundhedsundersøgelse fra 2020 prøver to tredjedele af befolkningen enten på at tabe sig eller at gøre en indsats for at holde vægten stabil. For nogle handler det mest om at holde livsstilssygdomme væk, derudover bedre trivsel, livskvalitet og en øget forventet levealder. Men der er også mange, som tænker på udseendet. Det er et naturligt ønske, både for at føle sig attraktiv i andres øjne, men ikke mindst for sin egen selvtillid, siger ernæringsfysiolog Linda Hoffenbach.
Desværre viser det sig, at mere end 80 procent mislykkes med intentionerne om en sundere livsstil, de fleste inden der er gået en måned. Det siger læge, Ole Petter Hjelle, i denne artikel. Nogle ender også med at tage mere på i vægt, end de havde som udgangspunkt. For vores viljestyrke er en begrænset størrelse, som bliver endnu mindre, når vi er sultne. Derfor er det meget svært at sulte sig ned i vægt:
- Hvis du nægter dig selv, det du har lyst til, som mad i det her tilfælde, vil du få endnu mere lyst til det, forklarer Hoffenbach.
Store forskelle mellem folk
Men der er flere grunde til, at de fleste slankekure fejler, ifølge Mocher. Nogle bliver frustrerede, fordi de ikke lykkes med at tabe sig, selvom de gør alt det rigtige. Og dette er ikke blot en følelse – det har vist sig at være rigtigt. Og for de fleste er det faktisk ikke deres egen skyld. For der er store forskelle mellem mennesker, når det handler om, hvor nemt det er at tabe sig og at holde vægten nede, siger han.
Studier viser, at overvægtige og slanke mennesker fordøjer maden helt forskelligt, forklarer han. Det betyder, at overvægtige patienter kan spise præcis samme mængde mad som slanke mennesker og alligevel tage betydeligt mere på.
Tarmsundhed er nøglen
De sidste år er der fortsat kommet mere viden i samfundet om tarmen og fordøjelsen, og hvor vigtige de er for sundhed og trivsel. Det, der sker i vores tarm, påvirker ikke kun fordøjelsen og kropsvægten, men også hjertet, hjernen, immunforsvaret, humøret, stressniveauet og søvnen. Nyere studier peger nu på, at det også kan påvirke lige præcis vægten.
Det har været velkendt i mange år, at god tarmsundhed er en af nøglerne til et godt helbred. Bakterierne i tarmen hjælper dig nemlig med at fordøje maden, og de producerer vigtige næringsstoffer, som kroppen har brug for. Op til 70 procent af kroppens immunforsvar sidder i tarmen, hvilket bidrager til, at vi holder os raske. Hormonet serotonin, som ofte kaldes for lykkehormonet, produceres også i tarmen. Og ikke nok med at dette hormon giver dig godt humør – det kan også hjælpe dig med at holde dig slank.
En sund tarm gør livet lettere
God tarmsundhed kan faktisk gøre det lettere at tabe sig. Ifølge et studie publiceret i det prestigefyldte tidsskrift, Preventive Nutrition and Food Science, har tarmfloraen en indflydelse på forbrændingen og energiforbruget. Med andre ord vil to personer med forskellig tarmflora altså fordøje maden forskelligt.
En anden metaanalyse, som gennemgik hundredvis af studier om tarmfloraen, konkluderede i december 2019, at "kostfaktorer såsom probiotika, prebiotika, fedt, fedtsyrer og fibre kan ændre den tarmfloraprofil, som er associeret med fedme."
Hvad betyder det i praksis?
Se to personer for dig. Begge spiser en stor pizza, som indeholder omkring 1200 kalorier.
En af personerne har en tarmflora, som effektivt trækker mange kalorier ud af pizzaen, som kroppen optager. Denne person vil måske få 1000 af de 1200 kalorier i sig.
Den anden person har en anden sammensætning i tarmfloraen. Her findes der sunde bakterier, som sørger for at udtrække en mindre andel af kalorierne. Resultatet er, at denne person kun optager ca. 700 af de samme 1200 kalorier.
På en dagsmenu med 2000 kalorier bliver det til mere end 600 færre kalorier, som kroppen optager hver dag. I løbet af nogle måneder kan det udgøre forskellen på, om du taber eller tager et par kilo på.
Nu tænker du måske, at det virker ret uretfærdigt? Den ene person kan hygge sig med god samvittighed, mens den anden skal trække sig igennem slankekure og træningsrutiner for samme resultat – helt enkelt på grund af forskellig tarmflora. Heldigvis findes der løsninger, når man kender til årsagen. Dette sker for endnu flere efterhånden som alderen kommer snigende. For ifølge flere studier bliver vores tarmsundhed dårligere, efterhånden som vi bliver ældre. Tarmfloraen hos personer over 40 er helt anderledes end tarmfloraen hos yngre, sundere personer. Måske det er en af grundene til, at det fortsat bliver sværere at holde sig i form, efterhånden som vi bliver ældre?
Fyld på med gode bakterier
Ny forskning viser, at der findes flere måder at forbedre tarmfloraen på. Nogle madvarer såsom sauerkraut, kefir og kimchi kan fylde på med gode bakterier i din tarm. Livsstilsfaktorer såsom at reducere stress og sørge for nok søvn er også med til at støtte op om en god tarmsundhed.
Men den mest lovende måde at forbedre tarmsundheden og bekæmpe dårlige bakterier på er at bruge probiotika. Dette er en sammensætning af gode bakterier, som er specielt udviklet til at bidrage til de gode bakterier i din tarm.
Ifølge et studie publiceret i det anerkendte tidsskrift Nutrients, kan tilskud af probiotika gøre det betydeligt nemmere at tabe sig. Sådanne resultater går igen i flere andre studier også.
Med al denne nye viden kan hver enkelt af os tage de skridt, vi har brug for til at forbedre vores sundhed. Og når du forbedrer tarmsundheden, kan du få en række fordele med i købet, som du måske ikke havde tænkt på. Så måske er det på tide at droppe slankekuren og nyde livet?
Sandheden om probiotika-branchen
Fortsat mere forskning støtter op om de positive effekter af probiotika. Derfor er dette ved at blive en stor industri, som vokser hurtigt. Det globale marked for probiotika oversteg 448 milliarder kroner i 2019 og forventes at vokse med op til 7,7% i årene frem til 2025. Dermed er det ifølge Adroit Market Resarch et af de markeder inden for sundhed, som vokser aller hurtigst.
Udviklingen går så hurtigt, at love og reguleringer endnu ikke er fulgt med. Udover at give et stort udvalg for forbrugerne, betyder det desværre også, at markedet tiltrækker nogle producenter, som ikke har ærlige hensigter.
I et studie fra 2016 gennemførte forskere fra University of Calfornia-Davis en DNA-analyse af indholdet i 16 probiotika-produkter, hvorefter de sammenlignede det med informationen på pakken. Kun et af produkterne indeholdt de bakteriekulturerm som var angivet på pakken, mens de andre indeholdt helt andre bakterietyper.
Også i danske undersøgelser har der vist sig at være en manglende overensstemmelse mellem informationen på pakken, og det produktet faktisk indeholder. Nogle kontroller med kosttilskud viser et betydeligt udslag af useriøse aktører, hvor Fødevareministeren, Henrik Høegh, i samarbejde med Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har udarbejdet disse seks initiativer. Dårlig mærking er altså også et problem i Danmark, og et andet norsk projekt har fastslået, at halvdelen af midlerne i nabolandet Norge, bliver markedsført ulovligt med medicinske påstande. Dette giver gode muligheder for profit for useriøse producenter.
Forskellige bakteriekulturer
I og med at tarmen indeholder flere milliarder bakterier, er der mange forskellige bakteriestammer, som kan anvendes i probiotika. Men det er ikke alle, som har dokumenteret effekt. Nogle leverandører kan give dig det, de lover, mens andre lover mere end de kan holde.
For selvom navnet på pakken lyder bekendt, er det faktisk sådan, at hver bakteriestamme har forskellige varianter. Og som regel er det ikke alle disse, som er videnskabeligt undersøgt. Nogle useriøse leverandører vil derfor se sit snit til at spare penge ved at bruge de udokumenterede varianter, så de kan sætte et velkendt navn på pakken for at sælge produktet.
Andre ting, som kan påvirke resultatet, er måden bakteriestammerne sammensætes på, og hvordan produktet produceres, pakkes, transporteres og opbevares. For der er meget, som kan gå galt i processen med at håndtere de skøre probiotiske bakterier. Et studie fra 2018, publiceret i tidsskriftet Cell, viste, at mavesyren tog kål på de probiotiske bakterier hos 4 af 10 forsøgspersoner, før de overhovedet var nået frem til tarmen.
I denne jungle af leverandører, både seriøse og useriøse, bliver det derfor meget vigtigt som forbruger at skaffe sig nok viden til at kunne træffe de rigtige valg.
Nordisk leverandør sikrer tryghed
Nutrinor AS er en nordisk virksomhed, som ønsker at bidrage til at modvirke denne tendens på markedet. Målet var at tilbyde et sikkert kosttilskud med nøje udvalgte og testede bakteriekulturer, som gennem kliniske studier har vist sig at have en dokumenteret effekt på tarmsundheden. Resultatet er Prodiga – et norsk udviklet kosttilskud, udviklet i samarbejde med en af verdens førende producenter inden for probiotika.
Prodiga indeholder sikre og rene ingredienser, som er grundigt testet, og som lever op til EUs strenge krav til kvalitet og effekt. Det indeholder otte forskellige bakteriestammer og fire milliarder bakterier per kapsel, udover en patenteret formel med fem forskellige enzymer: Amylase, cellulase, lipase, protease og lactase. Hver af disse enzymer har vigtige opgaver i kroppen, og bidrager til at nedbryde karbohydrater, fiber, fedt, proteiner og laktose. Derudover tilføres kalcium, som styrker effekten af enzymerne, og støtter op om en god tarmsundhed. Dette er en helt unik sammensætning, som du ikke finder i nogle andre produkter i Danmark i dag.
Produktionen af Prodiga er underlagt strenge rutiner og god fremstillingspraksis (GMP-standard), og hvert parti bliver dertil analyseret af en ekstern og uafhængig tredjepart for at sikre kvaliteten. For at sikre at alle disse virkestoffer har den ønskede effekt i tarmen, er korrekt emballage helt afgørende. Probiotiske bakterier er nemlig meget sensitive for ydre påvirkning. En unik kapselteknologi beskytter bakterierne i Prodiga, helt ind til de når frem til tarmen.
Med Prodiga kan du vide dig sikker på, at det som står i indholdsfortegnelsen, er det produktet faktisk indeholder. Med næsten 20.000 kunder, som bruger kosttilskudet dagligt, er Prodiga ved at blive det mest populære probiotika-kosttilskud i Norden.
Sundhedseffekter
Flere kliniske studier viser, at probiotika bør tages dagligt i mindst fire måneder for den fulde sundhedseffekt. Mange vil hurtigt mærke effekten, når de starter med Prodiga, mens andre skal bruge lidt mere tid. Vores erfaring viser, at efter 12-16 uger vil langt de fleste opleve den fulde effekt.
Tilgængelighed
Du kan købe Prodiga direkte fra Nutrinor og ikke i butikker. Dette er for at undgå fordyrende mellemled, så priserne kan holdes nede, samtidig med at de høje krav til kvalitet opretholdes.
Nemt at være kunde
Det skal være nemt at være kunde hos Nutrinor. Prodiga er et kosttilskud, som skal tages dagligt, så for at sikre at du har nok kapsler tilgængeligt, har virksomheden en leveringsservice, hvor du efter første levering vil modtage tre måneders forbrug direkte hjem i postkassen hver tredje måned.
Kunderne oplever en god effekt af Prodiga og ønsker at fortsætte med anvendelsen af produktet. Derfor har virksomheden ingen bindings- eller opsigelsesperiode, og du kan når som helst opsige dit abonnement. Hvis du har spørsmål, kan du nemt kontakte deres team med eksperter på telefon eller e-mail.
Når du handler hos Nutrinor, har du også fuld fortrydelsesret. Det betyder, at hvis du ikke er tilfreds, kan du helt sikkert returnere pakken og få dine penge tilbage – selvfølgelig uden ekstra omkostninger.
Vil du fortælle om dine erfaringer?
Har du prøvet Prodiga og oplevet gode resultater? Kontakt os meget gerne på e-mail og fortæl os om dine erfaringer.
Test Prodiga i dag!
Tænker du på, om Prodiga kan være noget for dig? Udfyld bestillingsskemaet på næste side, så kan du bestille en pakke direkte hjem i din postkasse.
Kilder:
Effects of probiotics on body weight, body mass ... - Wiley Online Library. Available at: https://onlinelibrary.wiley.com/doi/full/10.1111/obr.12626 (Accessed: 22 October 2023).
Absence of the gut microbiota enhances anxiety-like ... - sciencedirect. Available at: https://www.sciencedirect.com/science/article/abs/pii/S0306453014000390 (Accessed: 22 October 2023).
Clapp, M. et al. (2017a) Gut Microbiota’s effect on Mental Health: The gut-brain axis, Clinics and practice. Available at: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC5641835/ (Accessed: 22 October 2023).
Clapp, M. et al. (2017b) Gut Microbiota’s effect on Mental Health: The gut-brain axis, Clinics and practice. Available at: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC5641835/ (Accessed: 22 October 2023).
DeBusk, C. (2022) 7 science-supported benefits of digestive enzymes and dietary supplements for digestive healing, Chiropractic Economics. Available at: https://www.chiroeco.com/dietary-supplements-for-digestive-healing/ (Accessed: 22 October 2023).
Human+GUT+microbiota - search results - pubmed (no date)
National Center for Biotechnology Information. Available at: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/?term=human%2Bgut%2Bmicrobiota&filter=datesearch.y_10&sort=date (Accessed: 22 October 2023).
Khalesi S;Bellissimo N;Vandelanotte C;Williams S;Stanley D;Irwin C; (no date) A review of probiotic supplementation in healthy adults: Helpful or hype?, European journal of clinical nutrition. Available at: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/29581563/ (Accessed: 22 October 2023).
Kumar, A. et al. (2023) Gut Microbiota in anxiety and depression: Unveiling the relationships and Management Options, Pharmaceuticals (Basel, Switzerland). Available at: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC10146621/ (Accessed: 22 October 2023).
Liu, B.-N. et al. (2021) Gut Microbiota in obesity, World journal of gastroenterology. Available at: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC8291023/ (Accessed: 22 October 2023).
The microbiome (2022) The Nutrition Source. Available at: https://www.hsph.harvard.edu/nutritionsource/microbiome/ (Accessed: 22 October 2023).
Neuroscience News (2020) Microbiota linked to dynamics of the human immune system, Neuroscience News. Available at: https://neurosciencenews.com/immune-system-microbiota-17338/ (Accessed: 22 October 2023).
Turnbaugh, P.J. et al. (2007) The Human Microbiome Project, Nature News. Available at: https://www.nature.com/articles/nature06244 (Accessed: 22 October 2023).